2. På Vejen Tilbage
Stemmen talte igen: ”Løb Betina, løb tilbage.” Men jeg græd og sagde til stemmen: ”Hvis jeg løber bagud nu, er alt jo tabt. Jeg har kæmpet så hårdt for at komme hertil, jeg må bevæge mig fremad.”
Da sagde stemmen. ”Hvem siger, at tilbage ikke kan være dit fremad?” Jeg ventede ikke på, at min hjerne fik tid til at tænke nærmere over dette mærkelige spørgsmål. Jeg rejste mig bare og løb, alt hvad jeg kunne bagud, tilbage i tid og bagud i sted.
